Vi starter på trimmebordet, får børstet pelsen godt igennem for filter. Det er aldrig godt, at bade en filteret hund, det bliver det kun værre af. Derfor skal alle filter i pelsen fjernes, inden man starter på badet. Når alle filter er væk og hele pelsen gennembørstet, så kan der startes op med vand og sæbe.
Hunden løftes op i et badekar, hvor den bliver skyllet godt igennem med tempereret vand. Derefter vaskes pelsen med sæbe egnet til hundens pels type. Sæben skylles grunddigt ud, hvorefter der påføres balsam i pelsen. Balsam gør udrednings arbejdet lettere efter badet, og det giver pelsen et blank og blødt resultat.
Ved ruhåret racer bruges der ikke balsam, da pelsen helst skal holdes ru og stiv til trimning. Ruhåreret racer bades ikke inden trimning. Det anbefaledes, at man ikke bader sin ruhåret hund 14 dage FØR trimning, og 14 dage EFTER trimning.
Når hunden er færdig vasket, er det tid til at blive tørret godt. Først tørres hunden med 2 store håndklæder. Derefter føntørres den samtidig med, at den børstes igennem. Først når hunden er helt tør og gennembørstet kan vi gå videre til, klipning eller få hunden afleveret til ejer.