Klip & Trim
Hvad kan vi?
Klip af din hund: Når din hund kommer til klipning, gør vi altid vores bedste for, at den føler sig tryg. Vi har godbidder klar og tager hensyn til hver hunds behov, da ikke alle bryder sig om klipning. Som ejer kan du påvirke klippen, men nogle gange kan vi ikke efterkomme ønsket, fx hvis pelsen er meget filteret. Her kan en nedklip være nødvendig for hundens komfort, og vi anbefaler at starte forfra med pelsen for senere at arbejde hen imod det ønskede resultat. Nedklip udføres kun af hensyn til hunden eller efter ejerens ønske.
Nedklip: Når vi snakker nedklipning så klippes hunden helt kort på krop og ben, nogle gange også ansigt, øre og hale men det forsøger vi altid at undgå med mindre ejer virkelig ønsker det kort over alt. En nedklip kan fortages ret hurtig hvis pelsen er uden filter, så maskinen bare kan arbejde sig igennem.
Bamse & Raceklip: En bamseklip eller raceklip er en klipning med lidt mere længde, tilpasset dit ønske. Nogle vil have kort krop og pynt på ben, bryst, hoved og hale, andre ønsker mere pels overalt. Vi tilpasser klipningen efter pelsens type og dit ønske. Hvis pelsen har filtre, kan det påvirke resultatet, men vi vurderer altid ved aflevering. Mindre filtre kan børstes ud inden klipning. Ved større filtre lægger vi et tillæg, som giver ekstra tid til at fjerne dem skånsomt, så hunden oplever mindst muligt ubehag.d
Trimning: Når vi taler trimning, mener vi ikke klipning med en trimmer. Trimning udføres kun på spaniels og ruhårede racer, hvor man fjerner den døde pels med fingrene eller trimmeknive. Det kræver teknik at trække hårstrået korrekt ud uden at knække det. Hos os har vi over 50 års erfaring og stor passion for trimning, og vi gør altid vores bedste for et flot resultat også når vi retter ødelagte pelse op. Bliver en ruhåret hund klippet i stedet for trimmet, mister pelsen farve og struktur. Rigtig trimning giver derimod en skarp farve og en pels, der afviser snavs og vand. Dog skal man ikke trimme for enhver pris, ældre hunde eller dem med hudproblemer kan have bedre af at blive klippet.